Snerydning af fortov, cykelsti og parkeringsplads

Få snerydning af dit fortov, sammen med dine naboer, eller for dig selv…

SNERYDNING VED SAMLET BETALING FOR MIN. 5 HUSSTANDE I DIT NÆROMRÅDE:

Prisen for snerydning ved min. 5 husstande er 498 kr. inkl. moms pr. husstand pr. sæson

Vil man gerne være med, kan man kontakte evt. naboer, for at høre om de er tilmeldt og om man kan komme med der.

Ved tilmelding af min. 5 adresser, vil der være 1 administrator som har kontakten med os og som skal ringe ved spørgsmål.

I kommentarfeltet ved henholdsvis kontooverførsel og mobilepay, tilføjes telefonnr. på den der administrerer adresserne.

Efter samlet overførsel sendes en mail til post@kloak-ekspressen.dk med følgende:

– Det telefonnr. som er angivet ved overførsel af penge.

– Hvilke adresser der er indbetalt for.

– Evt. mail til at få besked ved rydning af sne.

BEMÆRK AT INDBETALING SKAL FOREGÅ SAMLET

Reg. Nr. 7605 Konto nr. 0001718492

ELLER

Mobilepay via nr. 26849

 

SNERYDNING VED BETALING FOR 1 HUSSTAND:

Prisen for snerydning, hvis man udelukkende betaler for 1 husstand, er 1100 kr. inkl. moms for sæsonen

Reg. Nr. 7605 Konto nr. 0001718492

ELLER

Mobilepay via nr. 26849

BETAL INDEN D. 1. OKTOBER OG VÆR MED I LODTRÆKNINGEN OM GRATIS SNERYDNING AF DIT FORTOV I SÆSONEN 2025/2026 (Værdi 498,-). VI UDTRÆKKER 10 VINDERE.

Betingelser for snerydning

Vi fejer kun indenfor Viborg byskilt

Der ryddes sne fra d. 1. november og når der ligger 1 cm sne eller mere.

Hvis der er glat, har man som husejer selv ansvar for at glatførebekæmpe, dog kan dette tilkøbes ved os. Ruten tager under normale forhold 2-4 timer, så derfor kan vi ikke være alle steder på samme tid, når sneen lige er faldet.

Vi bestræber os på at være rundt ved alle inden kl. 8 (kl. 9 i weekenden). Vi fejer oftest om morgenen, men hvis vi vurderer, at det gør mere nytte på fortovene at vente til senere, f.eks. ved voldsom snefald så gør vi det, vi bestræber at rydde dit fortov 1 gang i døgnet.

Hvis du mod forventning ikke får ryddet sne, skal du kontakte den person som administrerer din indbetaling, så vil personen kontakte os.

Der kan være forhold der gør, at vi ikke kan feje – f.eks. en parkeret bil på fortovet eller tæt herpå, som vi vurderer at vi kan komme til at skade.

Er der grus eller granit, tæt på fortovet eller hvor vi skal feje, skal dette markeres, da vi ikke kan se det, når der ligger sne.

Det er på eget ansvar at få grus/granit markeret. Vi fejer ikke 1. og 2. juledag og 1. nytårsdag. Lørdag/ søndag fejer vi én gang dagligt.

Husk at få beskåret træer/buske der hænger ind over fortov og klippet hæk, så det er muligt at køre på fortovet.

Ved betaling efter 1. oktober, er der en behandlingstid op til 1 uge.

Kan I ikke acceptere vilkårene for vores ordning, beder vi jer venligst om ikke at tilmelde jer.

Sne- og glatførebekæmpelse – Arbejdets omfang og udførelse.

Sne- og glatførebekæmpelse omfatter ikke bortkørsel af sne, medmindre andet er aftalt.
Aftalte tidspunkter for udførelse af sne- og glatførebekæmpelse kan i tilfælde af uforudsigelige, usædvanlige vejrforhold eller force majeure ændres af Kloak Ekspressen ApS uden varsel. Udføres arbejdet for ejeren af en ejendom skal denne have tegnet sædvanlig grund- og bygningsforsikring, der dækker skader i forbindelse med sne- og glatføre.

Ansvarsbegrænsninger

Kloak Ekspressen ApS er ikke ansvarlig for skader opstået i forbindelse med sne- og glatførebekæmpelse på snedækkede kantsten, støttemure, terræninventar og lignende, som ikke er tydeligt afmærkede.

Ansvar overfor 3.mand
Ejendommens ejer og bruger har det fulde ansvar for skader på tredjemand eller dennes ejendom, uanset at Kloak Ekspressen ApS, på vegne af ejendommens ejer og bruger, udfører snerydning og glatførebekæmpelse på ejendommen. Ejendommens ejer, bruger eller tredjemand kan således ikke rette krav mod Kloak Ekspressen ApS i anledning af den udførte snerydning og glatførebekæmpelse.

Såfremt tredjemand rejser krav mod Kloak Ekspressen ApS, er ejendommens ejer eller bruger forpligtet til at friholde Kloak Ekspressen ApS for ethvert krav, i overensstemmelse med de aftalte ansvarsbegrænsninger.

Betalingsvilkår

Papirfakturaer: 150 kr. per faktura – Faktura på mail: 100 kr. per faktura.

Konfliktløsning

Alle konflikter søges løst i mindelighed, herunder ved mediation, alternativt ved voldgift. Omfatter en aftale blandt andet bygge- og anlægsarbejder behandles alle tvister ved Voldgiftsretten for Bygge og Anlægsvirksomhed. Tvister om øvrige kontrakter indbringes for Voldgiftsinstituttet, medmindre parterne er enige om at løse konflikten ved en ad hoc voldgift eller de almindelige domstole.

Generelt om vores snerydning

Vi udfører også snerydning med 2,8 meter spidsplov.

Vi har mange veje i Viborg, men vi kan stadig rydde din vej. Vi kan klare fortov, cykelsti, trapper, private vej o.s.v.

Vi kan både bruge plov, kost, samt salte, så det er alt efter hvad der er nødvendigt for din vej.

Hvis du vil have os ud og rydde sne ved dig, så udfyld formularen under kontakt, eller giv os et ring.